Gelsted Kirkes historie

Du kan læse om sognets historie omkring midten af 1800-tallet i Pastor M.G.Krag’s 
“Topographie af Gjelsted og Rørup Sogne” fra Middelfart Museeum.

Portalen

Som velkomst til Gelsted Kirke mødes vi af portalen , der er fra middelalderen.

Der er to porte i portalen. Den store port er oprindelig beregnet til “hest og vogn”, og den lille er til gående.

De små nicher i portalen kan være tænkt som udsmykning, men kan også være brugt til helgenfigurer. Der kan have været malet billeder i en eller flere af nicherne.

Portalen afsluttes øverst med prydsøjler, der kaldes fialer, eller pinakler. Det blev i gotisk tid brugt som en dekorativ afslutning på bl.a. gavle.

Bygningen

Som de fleste andre landsbykirker er Gelsted Kirke blevet til i flere omgange. Således er er den ældste del: Skibet med apsis fra ca. 1200. Koret er tilbygget o. 1450 – 1500. Våbenhuset er tilbygget i 1721 – (dette årstal er hugget ind i en bjælke under loftet i våbenhuset).

Oprindelig er kirken bygget i Romansk stil og opført af granitkvadre. Kirken er indviet i katolsk tid til Skt. Nicolaus, de søfarendes skytshelgen.

Ejerforhold: Før 1671 var kirken ejet af kongen. Antagelig var det Christian V, der solgte den i 1671 til Grev Wedell, Wedellsborg. I 1759 solgtes den til Hans Simonsen, Erholm, og i 1911 blev kirken selvejende.

Døbefonten

Forest i koret ser man kirkens døbefont, der er i romansk stil, og på samme alder som den ældste del af kirken, fra ca. 1200.

Dåbsfadet er af mesing. Kummen er udsmykket med akantusranker, og foden er firesidet med forskellige ornamenteringer:

I 2015 havde vi besøg af Nationalmuseet, og døbefonten er nu konserveret, så den ikke længere forvitrer.

Alteret

I koret kommes man i møde af den nye alterudsmykning, der kom i forbindelse med kirkens gennemgribende restaurering, der startede i 1994, og var færdig i 1997.

Kunstneren er Mogens Jørgensen (1914 – 2007).

Mogens Jørgensen arbejdede meget med lysets og farvernes store betydning for atmosfæren og stemningen i rummet, og en af hans gennemgående overskrifter var, som det netop ses på billedet fra en eftermiddagsgudstjeneste :

Genskær:

Prædikestolen

Historien om Gelsted Kirkes prædikestol var gået i glemmebogen helt frem til 1994, hvor nationalmuseet dykkede ned i de gamle arkiver og fandt historien frem.

Prædikestolen er en del af Sct.Knuds kirkes gamle trefløjede prædikestol. Den er udført af billedskærer Jens Asmussen i 1591.

I 1753 blev prædikestolen imidlertid kasseret og henlagt i Sct.Knuds kirkes materialehus i stumper og stykker. Ved en auktion i 1759 købte Hans Simonsen til Erholm den tredjedel, som nu står i Gelsted Kirke. Harndrup Kirke har en tredjedel og endelig har Rørup Kirke den sidste tredjedel.

Prædikestolen er et fornemt stykke billedskærerarbejde. Gelsteddelen omfatter to fag. med relieffer af syndefaldet og syndfloden. Prædikestolen har formentlig fremstået i træets naturlige farve, bortset fra udvalgte detaljer, som var stafferet med guld og sølv, og dele var bemalet med zinoberrødt og grøn og rød lazurfarve.

Orglet

Kirkens orgel er et særdeles velklingende orgel, og er fra 1978. Orgelbygger er P.Bruhn og Søn, Årslev pr. Rødekro. Det har 12 stemmer, og to manualer.

Orglet er et barokorgel bygget op over : Hovedværk – Brystværk og – Pedal.

Hovedværket har 6 stemmer: Principal 8′ – Rørfløjte 8′ – Oktav 4′ – Gemshorn 2′ – Sesquialtera II kor – Mixtur III kor.

Brystværket har 4 stemmer: Gedakt 8′ – Rørfløjte 4′ – Principal 2′ – Nasat 1 1/3′.

Pedal har 2 stemmer: Subbas 16′ – Spidsfløjte 8′.

Orgelhuset er bygget i dansk egetræ. Tangenterne er elfenben og ibenholt. Metalpiberne er lavet af en tin/bly legering, og træpiberne er lavet af mahogni, samt alt indvendig mekanik.  Arkitekten er Ebbe Lehn Pedersen, Odense.

Kirkeklokkerne

I kirketårnet er der to kirkeklokker – en stor klokke med en diameter på 880 mm og en lille med diameter 790.

Den lille er fra 1500 tallet, og har ingen støbemærker eller inskriptioner.

På den store er der billeder af den tornekronede og korsfæstede Kristus, og følgende tekst er indgraveret: “1624 heft Clawes Mazen von Middelfart dise kloke getn laten”. Oversat :  “1624 har Claus Madsen fra Middelfart ladet denne klokke støbe”.

Klokkestøberen er M. Arent Kleimann, Lu¨beck. Kirken fik automatisk klokkeringning i 2004.

Krucifikset

Kricikikset der hænger i koret er et sengotisk triumfkrucifiks fra ca. 1500.

Epitafium

I koret hænger et Epitafium – Det er et eftermæle (en mindetavle) over sognepræst Peter Hansen Brandt, som døde i 1710. Tavlen er skænket af hans enke: Karen Hansdatter.

Monstranskabet

I nordsiden af koret er der en fordybning i murværket. Det er en tilmuring af Monstranskabet. Det var tidligere et skab til opbevaring af monstransen og kirkens hellige kar. Monstransen var en beholder til opbevaring af relikvier = helgenlevninger, –  og hostie, som er nadverbrød (oblater).

Ved restaureringen i 1994-97 var skabshullet åbnet, og det siges, at murerne ved tilmuringen lagde en flaske med tekst ind i “skabet”

Kirkegangskone

I triumfbuen hænger en salmetavle, der bl.a. omhandler begrebet ‘Kirkegangskone’.

En kirkegangskone er den gifte kvinde, der ved første kirkegang efter en fødsel skulle renses, fordi hun som gravid i middelalderen blev betragtet som uren. 6 uger efter fødslen ledsages hun af et følge til kirken og mødes udenfor kirken af præsten med vievand og bønner, og hun fik overrakt et tændt vokslys, hvis barnet levede.

Røgelseskar

Ved prædikestolen hænger der et sengotisk røgelseskar. Det stammer tilbage fra katolsk tid, før 1536. Karret er af malm. Det er prydet med sirlige graveringer og løvværk. Det består af to dele – en underskål og et pyramideformet låg, holdt sammen af tre skydestænger.

Modelskib

Midt i kirken hænger en standardmodel af Skoleskibet Danmark. Det er skænket af Edmund Dinesen i 1981.

Kalkmalerierne

Bagved øverst på Triumfbuen ses et brudstykke af et kalkmaleri. Kirkens rester af kalkmalerier blev afdækket i forbindelse med restaurereingen 1994-97. Der er 4 malerier, der nu er synlige.
Årstallet på buen er : M D C III = 1503. Kalkmalerierne er udført af “Træskomaleren”.

De tre andre malerier er to rosetter eller viekors på søndre og nordre gjordbue midt i kirken, og en vrængemaske om et spygat (lydhul) i den nordvestlige svikkel.

Kvindedøren

I kirkerummets nordside ses stadig en åbning – det var oprindeligt kvindedøren – fra den gang  kvinderne deres egen indgangsdør.

Den jernbundne dør

I våbenhuset er den oprindelige indgangsdør fra 1506 opsat. Det er en såkaldt jernbunden dør i svær egetræ med jernbeslag og latinsk minuskelinskription: “Anno millesimo quingentesimo sexto opus istud factum est in honorem Sancti Nicolai in Gjelsted per me Olavum Mal de oppido Asnes. Cum tumulum cernis, cur non Mortalis spermid Tali noinqve dome clanditur omnis homo.”

Som oversat til nudansk betyder:”I det herrens år 1506 er dette arbejde gjort til ære for Skt. Nicolaus i Gelsted af mig Olav Mal fra assens by. Når du betragter graven, hvorfor foragter du da ikke det forgængelige, thi i en sådan bolig skal ethvert menneske indelukkes.”

Kirkegården

Den oprindelige kirkegård var på den øverste del omkring kirken, med inddeling af gravene efter de omkringliggende landsbyer: Kingstrup, Lunge, Tårup, Gelsted og Hønnerup. Se mere om kirkegården.

Graverhuset

Graverhuset var oprindeligt et husmandssted, en firelænget ejendom med marker og besætning. Det blev købt ind til kirken i 1971. Det blev derefter indrettet til graverhus.

Granithoved

Udenfor kirken kan man på soklen på sydøsthjørnet af kirkeskibet se et lille granithoved indhugget. Det menes at have funktion som åndsforskrækker.

Sognehuset

Sognehuset er bygget i 2010-2011. Se mere om sognehuset.